[ Udskriv Siden ]

Gulvafslibning

Oliebehandlet gulv
Olien er en god løsning til dig, som gerne vil have et stærkt gulv med et rustikt udseende. Modsat lak, hvor der bygges nogle slidlag op, så er olien kun i overfladen af træet. Derved opnåes det meget rustikke udseende.

Samtidig beskytter olien mod den daglige trafik på gulvene. Der findes to typer olier. En Linolie og en olie, hvor der er hærder i. Linolien udvider sig når den tørrer op og kendes ved, at de kan selvantænde klude, som er brugt i forbindelse med oliebehandlingen.

Olie med hærder er en Olie, som det Danske firma Junckers Laver. Hærderen får olien til at tørre. En anden fordel ved Junckers olie er, at man kan overlakere olien ca. 48 timer efter. Denne løsning med at overlakere på olie er til dem, som gerne vil have et gulv med mere glød i samtidig med lakkens holdbarhed. Kan anbefales til mørke gulve såsom eg og Merbau.

Hvid olie anvendes oftes og bedst til lyse gulve. Vil man gerne have gulvet meget hvidt, så skal gulvet have en gang hvid lud først. Man skal efterfølgende genopfrise sit oliebehandlede gulv med olie, idet man slider og vasker olie af.

Daglig / ugentlig rengøring
Støvsug gulvet dagligt eller ugenligt alt efter, hvor meget trafik der er på gulvet. Det er sandkorn, småsten og væsker, som slider mest på et olieret gulv. Støvsuger du ofte, behøver man ikke at vaske gulvet så hyppigt. Vask helst ikke gulvet mere end en gang om ugen. Brug en hårdt opvreden klud eller en opvreden moppe. Trægulve tåler ikke store mængder af vand, så ikke noget med at kaste en spand sæbevand ud på gulvet. Brug sæbe som er egnet til olierede gulve. Sæbespåner er også et rigtig godt valg til vask af dit oliebehandlede gulv. Brun sæbe må ikke bruges på olierede gulve.

Om vedligeholdelse
Inden oliering skal gulvet vaskes grundigt med en let blanding af grundrens. Er gulvet meget slidt, så skal gulvet mellemslibes med min. korn 120. Derefter tilføres olien. Til sidst skal det poleres med en polermaskine.
Floors v/Tommy Brygge Nielsen · Ødumvej 22 · 8370 Hadsten · Tel.: 2699 3366 · gulvafslibning@live.dk